Få hjælp til dit naturpleje projekt eller indhegning af større arealer, hvor der skal gå dyr i løsdrift eller blot stå som et naturområde. Hos PIT Hegn er vi eksperter i hegn til disse formål og bruger oftest trådhegn monteret på kvalitets hegnspæle med mulighed for tilslutning af strøm efter ønske. Strøm til større, grønne områder er oftest baseret på solcelleenergi. En mere omfattende naturpleje indsats er til gavn for både biodiversitet og mennesker i hele Danmark og kategoriseres under Natura 2000 ordningen - i de dedikerede områder. Det vil vi gerne bidrage til og har altid gjort. Hos PIT Hegn kan du derfor forvente solid erfaring med hegn til disse typer af projekter, og vi rådgiver dig fra idé til færdigt hegn. Vi kan hjælpe med forskellige typer af løsninger, som passer til jeres ønsker - uanset om løsningen hører under tilskudsordning eller ej.
Vi har været med i mange spændende projekter i vores PIT Hegn historie, og vi kan rådgive dig om valg af det optimale hegn og elforsyning. Vores sortiment inden for hegn er særdeles omfattende, så vi altid kan finde en god løsning uanset forholdene. Vi tilbyder samtidigt rydning af hegnslinier, slåning af arealer og stier, og vi kan også være behjælpelige med at fremskaffe dyr til afgræsningen via samarbejdspartnere. Vær opmærksom på, at vi ikke hjælper med selve ansøgningen, men kan guide/rådgive dig under hele projektet. Har du brug for hjælp til ansøgning, kan vi hjælpe dig videre til en af vores samarbejdspartnere på området.
Har du brug for vejledning til, hvordan du kommer i gang, så kontakt os på telefon 6225 1254 eller send en e-mail til info@pithegn.dk. Vi er fagfolk, der både rådgiver og monterer.
Et Natura 2000-område er et særligt udpeget område, hvor det er muligt at søge tilskud til optimering af de grønne arealer, dvs. fokus på naturvenlig drift samt investering i forbedringer af naturen. Ejer du jord i et Natura 2000-område, kan du søge om tilskud til dit naturpleje projekt. Her kan du bl.a. få hjælp til forberedelse af græs, så du kan have græssende dyr gående på arealerne. Til disse projekter kan du opnå tilskud på 100%, som skal anvendes til facilitering:
Det naturlige valg til indhegning af grønne arealer er at bygge hegn på stærke robiniepæle uden forarbejdning. Til disse projekter anvender vi oftest robiniepæle, som fra naturens side har en stor resistens mod rådsvamp. Desuden har pælene bibeholdt deres naturlige udseende og falder godt ind i de naturlige omgivelser. Anvender vi f.eks. trådhegn med 2 eller 3 tråde, giver det et hegn med et naturligt udtryk. Robiniepæle er kendt for stor styrke og er et rent naturprodukt uden kemi. De fleste steder er holdbarheden beskrevet til 20 år +.
En billigere løsning er vores trykimprægnerede hegnspæle, som også er særdeles anvendelige til formålet. Dog bidrager pælene ikke til at give hele hegnet et udtryk som "et naturligt hegn".
Læs mere om vores hegnspæle her.
Vi kan gøre dit arbejde meget lettere, fordi vi har Danmarks største sortiment inden for hegn til landbruget - og stor erfaring med Naturpleje projekter. Vi tager højde for, hvilke dyr og typer arealer, dit hegn skal hegne og anbefaler den bedste løsning med fokus på kvalitet, udseende og holdbarhed. Du kan være tryg ved, at dyrene ikke kommer til skade samt, at indhegningen af områderne lever op til de særlige krav og regler.
NaturErhvervstyrelsen har en pulje, der jævnligt yder betydelige tilskud til blandt andet hegning af natur og engarealer i hele landet. Det handler om, at vi alle gør vores bedste for at beskytte vores natur.
(Uddrag fra "Naturpleje og Natura - Tilskudsmuligheder 2019)
Hvem kan få tilskud?
Du kan søge tilskud til forberedelse til afgræsning i de særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje. Ved afgrænsning af projektområdet kan op til 50% af arealet dog ligge uden for udpegningen.
Hvilket hegn skal du bruge?
Det er op til dig, hvilket hegn, du sætter op. Hegnet skal kunne holde i mindst 5 år. Det samme gælder de andre faciliteter, som du kan få tilskud til.
Skal du søge kommunen om dispensation?
Hvis et areal er registreret som beskyttet under Naturbeskyttelsesloven § 3, skal du søge dispensation, får du foretager ændringer af arealets tilstand. Opsætning af hegn mv. er normalt ikke en ændring af arealets tilstand. Er du tvivl, så spørg kommunen.
Er der særlige betingelser, du skal være opmærksom på?
Der må ikke i forvejen være et brugbart hegn på arealet. Hvis der findes et hegn, som er udtjent, skal dette oplyses, f.eks. ved beskrivelse og billeder af hegnet.
Hvordan og hvornår søger du?
Vi hjælper dig gerne med dit planlægning af kommende hegnsprojekt, så du er klar til at søge tilskuddet. Se tilskudsfristerne på Landbrugsstyrelsens hjemmeside
Landbrugsstyrelsens hjemmeside
Kontakt os på telefon 6225 1254 eller send en e-mail til info@pithegn.dk. Her får du den indledende rådgivning, og vi hjælper dig med at skabe kontakten til de relevante myndigheder/konsulenter.
Herefter foregår det oftest i disse steps:
Herefter skal der udarbejdes en ansøgning via kommunen eller hjælp fra en konsulent (ikke PIT Hegn), og herefter kan ansøgningen indsendes til myndighederne.
Du er meget velkommen til at kontakte os ganske uforpligtende angående et kommende projekt. Vi ser frem til at høre fra dig.
Med PIT Hegn som din projektpartner kan du forvente:
Du vil opleve alt det, vi kan – hjælpen hele vejen rundt om hegnet
Telefon 6225 1254
Email: info@pithegn.dk
Få et tilbud på en færdig løsning
Vi kan være din sparringspartner fra idé til færdigt projekt. Kontakt os for et godt tilbud på opmåling, projektering, materialer samt opsætning.