Det er nok de færreste, som synes, at udsigten til en affaldsgård er særlig køn. Vi oplever også en stigende efterspørgsel for containerskjul og sikring af affaldsgårde. Ofte løser vi en sikringsopgave med panelhegn, men vi har også mange andre muligheder, især hvis vi skal mere end ”blot” sikre mod hærværk og tyveri.
Hos en børnehave i Egå har vi opsat en fin løsning med pladehegn. Pladehegnet er både en sikker løsning men tilbyder også et flot design, som lukker helt tæt. Affaldsgården er nu skjult, hvilket børnehaven her er glad for, da den er placeret tæt ved bygningerne.
PIT Hegn materialevalg
10 lbm. galvaniseret pladehegn i højde 160 cm
Monteret på galvaniserede stolper (2 mtr. afstand)
Vi har sørget for nedtagning og bortskaffelse af tidligere hegn samt bortskaffet al opgravet jord.
PIT Hegn's bedste anbefaling til denne løsning
Med et pladehegn åbner der sig uendelig mange muligheder for udformningen i både højde og bredde, da hegnet består af plader/moduler, som monteres på en stålramme i det passende mål. Pladerne er 1,5 mm. galvaniserede plader med små huller.