Støjhegn til padel bane

Støjhegn Rockwool Noistop Essential og Steel skaber ro omkring padelbane!

Har du også prøvet at spille padel?

Så ved du godt, at det både er sjovt … og lidt hårdt. Derfor kommer der også ret god lyd på, når man spiller, både af begejstring og nogle gange med et par skældsord i frustration.

Vi er ved at være rigtig gode til at opsætte støjhegn. En af de helt store fordele ved støjhegn er, at det kan anvendes til så mange forskellige formål – også at skabe ro hos naboerne, der bor ved siden af en padel bane.

Denne løsning er fra en padelbane hos en tennisklub i Aarhus, som ligger smukt omgivet af store gamle træer i et tætbebygget villakvarter. Det gav lidt støjudfordringer for de mennesker, der bor tæt op af padelbanen, og derfor besluttede tennisbanen at dæmpe støjen med en effektiv løsning: Rockwool Noistop Essential og Rockwool Noistop Steel. Vi har anvendt 2 forskellige typer støjhegn pga. terrænet. På et eksisterende betondæk er hegnet monteret med en fodplade, og hvor der er jord, er hegnet monteret på stolper støbt i jorden. Vi har anvendt Rockwool Noistop Steel, hvor hegnet skal være højest, da det er en kraftig beskytter, der kan modstå al slags vind og vejr.

For at fuldende løsningen skal man naturligvis kunne komme ind og ud via en låge, så vi har udformet 2 tilpassede lydlåger i samme materiale.

Alt i alt er dette blevet til en effektiv støjløsning, der harmonerer bedst muligt med de naturlige omgivelser – og så er der jo kun tilbage at sige: god fornøjelse med spillet!


PIT Hegn materialevalg

  • Støjhegn Rockwool Noistop Steel, højde 360 – støbt i jorden
  • Støjhegn Rockwool Noistop Essential, højde 250 – monteret på fodplade
  • 2 matchende, tilpassede lydlåger

PIT Hegn's bedste anbefaling til denne løsning

Padel er en populær og voksende sport i både Danmark og hele Europa. Vi ser derfor også mange padelbaner, som bliver bygget. Det er ikke altid, at alting bliver tænkt helt til ende, når man kaster sig ud i et nyt projekt, og derfor opstår tanken om støjdæmpning ofte først, når udfordringer begynder at vise sig. Det gode ved det er, at vi altid kan opsætte et støjhegn omkring en padel bane eller boldbane, ved enten at udskifte det eksisterende hegn eller ved at supplere det med en støjmur. Vi rådgiver gerne omkring støjhegn, hvis du har svært ved at gennemskue, hvad jeres behov er.

Læs mere om vores støjhegn


OPSAT i 2024


KONTAKT OS